AI gør virksomheder hurtigere. Men hastighed er ikke det samme som klogskab.

Det blev meget tydeligt for mig, da jeg læste en NASA-rapport om kreativ tænkning og innovation (Creative Inventive Design and Research, 1994).
Vi taler meget om kreativitet.

Og endnu mere om AI.

Men der er en grundlæggende forudsætning, vi ofte overser.
Rapporten peger på noget overraskende enkelt – og stadig højaktuelt:
Kreativitet er ikke et særligt talent.
Det er en menneskelig måde at tænke på, som starter i sansning, helhedsfornemmelse og forestilling – før analyse og løsninger.

Rapporten viser også, hvad der sker, når uddannelse og arbejdsliv ensidigt træner:
• løsningsfokuseret tænkning
• lineær trin-for-trin-logik
• hastighed og effektivitet

Så mister vi gradvist adgangen til det kreative lag: sansning, intuition, mønstergenkendelse og evnen til at se sammenhænge, før de kan forklares.
Og det er netop her, forskellen mellem mennesker og AI bliver tydelig.
AI er ekstremt stærk til analyse, struktur og hastighed.
Men AI kan ikke sanse.
Den har ingen krop.
Ingen fornemmelse for rum, stemning eller timing.
Ingen intuitiv forståelse af helhed, før delene er kendt.
Det har vi.

Vores bidrag er evnen til at:
• sanse, før vi forstår
• mærke, hvornår noget er rigtigt eller forkert
• se helheder, før de kan opdeles
• forestille os noget, der endnu ikke findes
Hvis vi mister kontakten til den del af os selv, bliver AI bare endnu et effektiviseringsværktøj.
Hvis vi genfinder den, kan AI blive en stærk samarbejdspartner.
Ikke fordi AI bliver mere menneskelig.
Men fordi vi bliver bedre til at bruge det menneskelige igen.Men

Kilde:
NASA – Creative Inventive Design and Research (1994)